Christina Svenningsen Clairvoyant Rådgiver & Reiki Master Healer

En vej til højere bevidsthed, indre frihed og visdom

Velkommen til dig, kære sjæl

Mit navn er Linora Mi Astraholm og mit kald er at oplyse vejen, så du som sjæl og menneske kan finde din egen vej til din indre frihed og visdom.

Jeg lever og går med hjertet forrest. Mit hjerte guider mig både i mit liv og i mit virke – i det største og i det mindste. Når jeg går med hjertet forrest, så betyder det at alt, hvad jeg bidrager med, altid til hver en tid vil være til alles højeste bedste. Fordi jeg aldrig gemmer hjertet væk, så bliver min hjerteenergi meget tydelig – både i mit virke og i fællesfelterne i verden og igennem det at turde at gøre det, så er jeg med til at vække menneskers hjerter, så de selv kan åbne op til deres egen indre frihed og visdom.

“Jeg har fulgt mit kald og har startet et spirituelt fællesskab, Community of The World Soul. Et community, hvor du sammen med andre sjæle, kan udvikle dig gennem livets processer og lære at være et højt vibrerende menneske gennem healing, energiarbejde, forløsning af traumer, spirituel og personlig udvikling.

Jeg holder rummet og energien i vores community og kanaliserer visdom og healing gennem undervisning, meditationer, lyssprog og energiarbejde, smukt orkestreret af Universet. Jeg åbner til kanalisering af det, der er brug for i vores community og lader det strømme igennem til jer.

Vores community handler ikke kun om connection med de andre sjæle i fællesskabet, det handler også om det spirituelle bånd vi alle deler gennem vores fælles sjæl, Anima Mundi. Verdenssjælen forbinder os alle sammen, vækker os til at huske hvem vi er, hvorfor vi er her, og hvad vores bidrag er, både som spirituelle væsener og mennesker.

Din egen indre visdom
Når du begynder at navigere inde i fælleskabet, så glem ikke, at vi alle er opdagelsesrejsende, som går sammen side om side, og at det ikke handler om at “komme først i mål”. Vi rummer alle stor indre visdom og når vi deler den visdom i vores community, så løfter vi hinanden. Hver eneste af os er en unik og essentiel del af denne energetiske symfoni af sjæle, som sammen skaber den smukkeste “musik”. Disse “toner” vi skaber, er med til at vi kan klikke hinanden ind på vores vej til vores højeste potentiale.

Jeg er taknemmelig for denne mulighed for, sammen med jer, at kunne skabe dette fællesskab. Her kan du lade dig guide gennem dit hjerte, til at huske din sande indre essens og hvorfor du er her på jorden, dybt forbundet gennem The World Soul/Anima Mundi, vores fælles Verdenssjæl. Jeg byder dig velkommen med et åbent hjerte og oplyser vejen, så du som sjæl kan finde din vej til indre frihed og visdom, dit kald i livet som sjæl og menneske her på jorden. Din livs indre rejse begynder her…”

Der er gratis adgang til Community of The World Soul, klik herunder og download app´en “Mighty”, så er du med!

Kærligst, Linora✨

Linora Mi Astraholm

Creator, Community of The World Soul

Kosmisk opgradering til
Ny Tids Energi & Bevidsthed

Cosmic Energy Healing

læs mere

Ro og power til at turde
stå stærkt i dit eget lys

Spirituelt Mentorforløb

læs mere

Hvem er jeg og hvad
kan jeg hjælpe dig med?

Om mig

læs mere

Afklaringssamtale 15 min

Har du spørgsmål til en session eller et forløb, så kan du booke en “Afklaringssamtale (15 min)”, hvor jeg stiller ind på dig for at afklare, hvor du er nu og hvilken hjælp, der ville være god for dig.
Afklaringssamtalen er gratis

“Kvinden der fik mig på sporet igen efter livet atter havde rusket mig rundt noget så voldsomt.
Tak, Linora, fordi du åbnede mine øjne og fik mig guidet ind på rette spor igen. Fik mine øjne åbnet for det jeg godt vidste, men ikke formåede at ændre.

Mangler du en guide og står et sted i livet, hvor du har brug for et kærligt indspark, så er du endt hos den bedste!

Tak for dig, du gør verden til et bedre sted.
Sandra Rasmussen

Master Coach og certified Me-Mover instructor

Jeg havde igennem lang tid havde været ked af det og havde en følelse af, at mit liv ikke var på vej i den rigtige retning. Det var så trygt og rart, da jeg mødte Linora. Jeg skulle bare læne mig tilbage, hvorefter hun fortalte mig, hvem jeg var og hvilke udfordringer og blokeringer, jeg havde. Det var en vild oplevelse!  Jeg blev, bogstaveligt talt, blæst bagover.

Vi har i forløbet arbejdet med nogle følelser, der var gemt helt væk, og som kom op til overfladen med et brag. Det har været så forløsende på så mange plan, og har medvirket til, at jeg føler en stor ro i dag, frem for frygt, som tidligere har domineret. Et hovedtema har været, at jeg har skulle lære at stå stærkt i min egen power. D.v.s. at jeg skulle væk fra at “gemme mig”, som jeg gjorde i neddæmpet tøj, hvor jeg aldrig sagde fra, ikke turde sige noget til møder, og gjorde rigtig mange ting for andres skyld, som jeg egentlig ikke selv havde lyst til.

Nu siger jeg fra, går i det farverige tøj, jeg altid har haft lyst til og siger min mening højt, da jeg nu tror på, at min mening er lige så god og vigtig som alle andres. Jeg har genoptaget mine fritidsinteresser og fået fokus på aktiviteter, ting og mennesker, der gør mig glad. Og så er jeg nu på vej i en helt anden karrieremæssig retning. Linora havde fornemmet, hvilken retning, der kunne være god for mig – og bum: 14 dage efter var der pludselig en sådan mulighed, der bød sig. Jeg har altid haft en følelse af, at der har været nogen eller noget med mig, som jeg kunne mærke, men ikke kunne se. Jeg har nu fået en bevidsthed omkring, hvad det er og at jeg altid kan få hjælp fra det, jeg nu bare kalder universet.

Det vigtigste jeg tager med mig, er en større tro på mig selv, en følelse af ro og så, at jeg har lært selv at mærke efter i alle situationer, så jeg træffer alle mine beslutninger, og ikke lytter til andres ellers velmenende råd. Min intuition blevet endnu mere styrket, og føler nu, at jeg er på rette vej igen. Jeg har fortalt alle mine veninder om den vilde, forandrende oplevelse, jeg har haft, og anbefaler dem alle at booke en tid hos Linora

Klient

Spirituelt Mentorforløb

Efter at være blevet alene og fik ro til mig selv, trak jeg mig langsomt ind i mig selv. Jeg har altid haft udfordringer med at forstå og tro på mig selv, og med årene tænkt mere på det. Jeg møder Linora, som jeg har kendt i mange år og da jeg finder ud af hun er healer, da tøver jeg ikke et sekund, jeg må simpelthen prøve hendes evner.

Jeg har aldrig før kunne åbne mig op over for nogen som helst, men med Linora var det meget nemt og befriende, især når hun kan læse en som en åben bog. Jeg har fået så meget hjælp og selvforståelse, så jeg hviler mere i mig selv og kan reflektere på de redskaber som hun giver. Jeg kan i dag se, at uden Linora, var jeg ikke dér, hvor jeg er nu.

Hun fortalte, at der var én, som ville mig. Det var der også, men jeg skulle selv komme dertil. Linora har virkelig hjulpet mig til et FANTASTISK liv med kærlighed, familie og venner.

Hun har åbnet mig op som den jeg inderst inde er, så jeg selv forstår det. Jeg er stadig ”ny” i denne forandring, men jeg har Linora til at hjælpe, når sindet trænger til healing.

Tak for dig!

Jeg vil på det varmeste anbefale Linora. Hun passer på dig hele vejen.”

Frederik Tevil

Kvalitetstekniker

“Jeg kom til Linora, fordi jeg havde brug for healing og guidning i forhold til mit indre jeg. Jeg har desuden haft mange lændesmerter og en sjæl som er sårbar. Jeg har fået i alt 6 behandlinger hos Linora.

Mit første indtryk var bare waow.. hendes smukke lokale slog benene væk under mig. Det osede af ro og god energi. Jeg følte mig helt tryg fra første dag.

Jeg fik healing og jeg har ikke mere ondt i min lænd og jeg føler jeg er kommet i balance med min sjæl og mit sind. Jeg føler mig mere handlekraftig og mit selvværd er også blevet bedre. Der er flere gode dage end dårlige og når de er dårlige, så bliver de hurtige gode igen.

Noget andet ved at gå hos Linora er, at der er styr på alt det praktiske, d.v.s. du kan booke online og du kan ændre tider. Jeg har ikke oplevet, at hun har måttet aflyse eller manglende nærvær fra hendes side. Det betyder også meget for mig, at når man starter et forløb, følges det til dørs.

Til dig der er i tvivl, ville jeg anbefale at booke en Afklaringssamtale – hvor I sammen drøfter, hvad der ville være godt for dig. Linora mærker også hurtigt, hvad der ville være godt for dig.

Mit forløb er nu sluttet, men jeg ved, hvor jeg skal henvende mig, hvis jeg får nye smerter eller noget lige pludselig ikke fungerer, som det skal.

Stor varm anbefaling fra mig!

Zasja

Ledende Lægesekretær

“Jeg bookede en Afklaringssamtale, da jeg, som sikkert en del andre, tumler med en masse tanker.

Det var så godt med den session, jeg fik afklaret en del, og kørte hjem med en glæde i kroppen og sindet som jeg ikke længe har haft.

Det hun fortalte mig om, at jeg havde en hel hær af engle til at hjælpe mig med at heale, gør at jeg har mærket en ro, når jeg sætter hænderne på brystet. Hun har i den grad grad hjulpet mig til forståelse af det hele.

Vil klart anbefale dig til alle, der tvivler på sig selv. Man kører derfra fuldstændig høj.

Og tiden efter, gav mig så meget. Jeg må snart ind og have en opfølgning.

Tusind tak for dig.”
Kirsten

Klient

“Jeg kan varmt anbefale super kompetente og skarpe Linora! Er stolt af, at hun er en af mine tidligere elever og én af mine uddannede clairvoyante rådgivere/konsulenter, som jeg anbefaler.
Sebbastian Lorantius

Clairvoyant medie, healer og hypnotisør

Efter en fantastisk session – online på Zoom –  hos Linora, står jeg tilbage med en oplevelse af at blive klogere på mig selv, og med en mere klar retning for den kommende tid og med flere steder, hvor jeg kan gribe fat i mig selv og arbejde videre og udvikle mig.

Linora forstår at mærke efter og se mig, igennem mine facader. Jeg fik mange budskaber og alt gav mening for mig og var noget jeg kunne tage med mig videre.

Linoras formidling opleves utrolig kærlig og omsorgsfuld, og selv lidt sværere budskaber, som kan handle om en dyb indsigt, bliver formidlet på fineste vis.

En utrolig stor og god oplevelse og en kæmpe gave at give sig selv. Jeg kan varmt anbefale Linora og ser frem til at vende tilbage…

Christina

Klient

“Jeg kan på det varmeste anbefale healing hos Linora. Super kompetent, kærlig og meget professionel tilgang. Jeg fik løst op for gamle spændinger og fik ro og lethed. Tak Linora

Pia

Coach og personlig udvikling. Psykoterapi

Mit healingsforløb hos Linora er gået virkelig godt. Fra starten af følte jeg, at jeg var kommet til det helt rette sted. Hun har sådan et smukt rum, der giver en rigtig dejlig fornemmelse og energi. Man har bare lyst til at blive derinde resten af dagen. Jeg blev virkelig hørt og følte mig tryg.

Jeg synes helt klart, det har gjort en stor forskel. Jeg er blevet meget mere rolig og fået en del mere overskud. Jeg stresser overhovedet ikke på samme måde. Jeg ser alle de små ting i livet med taknemmelighed og føler mig tættere på mit sind og sjæl.
Forløbet har både ændret min fysiske og psykiske tilstand ved at jeg ikke længere har nældefeber på min krop. Jeg er i stand til at klare flere opgaver på én dag og kan endelig træne igen. Dette har dermed gjort, at jeg psykisk har det meget bedre. Jeg er mindre ked af det og mit “hoved” er ikke så rodet mere. Jeg føler en lettelse over hele kroppen og i sindet.

Jeg vil helt klart anbefale det til alle! Det har virkelig givet mig så utrolig meget og har kun positive ting at sige om mit forløb.
Amal

Klient

“Jeg har flere gange haft krop, sind og sjæl til “genopladning” hos Linora og kan på det varmeste anbefale hendes healende behandling, der føles som at blive marineret i tryghed og dyb ro. Selvom det for mig tager lidt tid at overgive mig til behandlingen og give slip på tankemylder, har jeg hver gang haft følelsen af at være ankommet som en udtørret, falmet busk og gået derfra som et næret, solidt, stort og stærkt egetræ. Linoras facon er så fin og hjertelig og meget professionel.

Charlotte Ingvartsen

Skribent

Jeg siger mange tak for et fantastisk forløb. Jeg kom til dig stresset, anspændt med sitrende muskulatur, og mine tanker kunne køre i negativ spiral. Jeg havde længe haft svært ved at mærke mig selv, min krop og mine behov.


Bare efter et gange med Energy Healing kunne jeg slappe af og være helt væk i healingen. Sammen med din spirituelle coaching har jeg fået løsnet op for mine negative tankestrømme, og du har fået åbnet mit sind til en mere positiv tilgang. Alt skal nok blive godt igen.

Jeg er godt på vej, og det mærker mine nærmeste også. Når mit tankespind har kørt min talestrøm af sporet, har du kærligt og kompetent styret mig tilbage på vejen igen.

Tusind tak, Linora! Da jeg gerne vil holde den gode energi ved lige, så ses vi snart igen.
Lene

Sanger