PODCASTEN
Nøgler til Den Frie Sjæl
Jeg byder dig hjerteligt velkommen til en podcast serie om emotionel alkymi og vejen til et liv i frihed, kærlighed og indre fred
Her taler vi om følelser, skyggearbejde, højere bevidsthed, energi og spiritualitet. Om transformation – og om det indre og ydre skifte, der sker, når vi holder op med at kæmpe imod det, vi mærker og i stedet begynder at lytte indad
Dybt inde i os selv – i vores krop, vores bevidsthed og vores DNA – findes nøglerne til en ny måde at være menneske på. En tilstand, hvor livets følelsesmæssige bølger ikke længere styrer os, men i stedet kan transformeres til frihed, kærlighed og indre fred.
Jeg deler åbent og ærligt erfaringer fra mit eget liv. Min healingsrejse, mine processer og de indsigter, der har ført mig fra offer- og pleaserrollen. Og fra følelsesmæssig og fysisk lidelse til indre fred, kærlighed, nærvær og frihed
Det her er en rejse hjem og en invitation til at vække hukommelsen af, hvem du er inderst inde.
Vært: Linora Mi Astraholm
Du kan se og lytte med på Podcasten på Spotify, Youtube, Apple Podcast og Podimo
Anmeldelse af et Spirituelt Mentorforløb:
“Jeg havde igennem lang tid havde været ked af det og havde en følelse af, at mit liv ikke var på vej i den rigtige retning. Det var så trygt og rart, da jeg mødte Linora. Jeg skulle bare læne mig tilbage, hvorefter hun fortalte mig, hvem jeg var og hvilke udfordringer og blokeringer, jeg havde. Det var en vild oplevelse! Jeg blev, bogstaveligt talt, blæst bagover.
Vi har i forløbet arbejdet med nogle følelser, der var gemt helt væk, og som kom op til overfladen med et brag. Det har været så forløsende på så mange plan, og har medvirket til, at jeg føler en stor ro i dag, frem for frygt, som tidligere har domineret. Et hovedtema har været, at jeg har skulle lære at stå stærkt i min egen power. D.v.s. at jeg skulle væk fra at “gemme mig”, som jeg gjorde i neddæmpet tøj, hvor jeg aldrig sagde fra, ikke turde sige noget til møder, og gjorde rigtig mange ting for andres skyld, som jeg egentlig ikke selv havde lyst til.
Nu siger jeg fra, går i det farverige tøj, jeg altid har haft lyst til og siger min mening højt, da jeg nu tror på, at min mening er lige så god og vigtig som alle andres. Jeg har genoptaget mine fritidsinteresser og fået fokus på aktiviteter, ting og mennesker, der gør mig glad. Og så er jeg nu på vej i en helt anden karrieremæssig retning. Linora havde fornemmet, hvilken retning, der kunne være god for mig – og bum: 14 dage efter var der pludselig en sådan mulighed, der bød sig. Jeg har altid haft en følelse af, at der har været nogen eller noget med mig, som jeg kunne mærke, men ikke kunne se. Jeg har nu fået en bevidsthed omkring, hvad det er og at jeg altid kan få hjælp fra det, jeg nu bare kalder universet.
Det vigtigste jeg tager med mig, er en større tro på mig selv, en følelse af ro og så, at jeg har lært selv at mærke efter i alle situationer, så jeg træffer alle mine beslutninger, og ikke lytter til andres ellers velmenende råd. Min intuition blevet endnu mere styrket, og føler nu, at jeg er på rette vej igen. Jeg har fortalt alle mine veninder om den vilde, forandrende oplevelse, jeg har haft, og anbefaler dem alle at booke en tid hos Linora”
“Welcomed by an energetic warm bath, where Linora kindly and effectively could communicate with my soul.
The advice is practical and can even be sensed in the moment. Simply by being in her presence and having the blissful opportunity to have her energy work on/for/with me was a gift.”
Anmeldelse af et Spirituelt Mentorforløb
“Det har været en lærerig proces, som endnu ikke er stoppet. Jeg har følt mig mødt, hvor jeg var. Det har været rart at blive coachet i en kontekst, hvor der i mindre grad er fokus på forklare og forstå, og i større grad fokus på at mærke efter og bare at være.
Efter hver session fik jeg små hjemmeopgaver, som både hjalp mig i processen, men også fungerer godt i hverdagen i dag. De hjælper mig til bevidsthed, når tingene bliver lidt ’svære’.
Jeg har fået større ro og bevidsthed samt mere nærvær. Jeg føler mig mere uhøjtidelig, men jeg øver mig stadig på at droppe hovedet og mærke mere efter.
Jeg vil absolut anbefale det til andre. Man bliver mødt med åbent sind og et smil, og med Linora får man en spirituel mentor, som ikke trækker noget ned over hovedet på dig, men blot mærker dig, hvor du er og støtter dig på din rejse. For mig var det første gang og det var rart, at det ikke blev for abstrakt. Det skabte tryghed og tillid og en løbende endnu større nysgerrighed på det spirituelle.”
Anmeldelse af et Spirituelt Mentorforløb
“Jeg valgte at starte i et Spirituelt Mentorforløb hos Linora, fordi jeg følte, at jeg er et sted i livet, hvor det går godt, men jeg vil have mere ud af livet og vil gerne leve mit liv til fulde potentiale.
Der er en dejlig atmosfære i Linoras “værksted” med varme farver og blik fra østen. Jeg føler mig tryg og set i Linoras hænder og hun er dygtig til at tune ind og finde ud af, hvad der rumsterer i ens sjæl.
Linora har et meget stort overblik og kan hæve sig over den 3. dimension og finder hurtigt ud af, hvilke mønstre, man kæmper med. Og hun er en meget dygtig healer! Jeg har allerede nu mere ro i sindet og sjælen i min hverdag og kan mærke at jeg er mere målrettet.
Jeg kan varmt anbefale et Spirituelt Mentorforløb til dem, som gerne vil have mere klarhed omkring sine mål og sin spirituelle udvikling og heale gamle mønstre.
Anmeldelse af et 1:1 forløb med Soul Reading, Energy Healing & Spiritual Mentoring:
“Efter at være blevet alene og fik ro til mig selv, trak jeg mig langsomt ind i mig selv. Jeg har altid haft udfordringer med at forstå og tro på mig selv, og med årene tænkt mere på det. Jeg møder Linora, som jeg har kendt i mange år og da jeg finder ud af hun er healer, da tøver jeg ikke et sekund, jeg må simpelthen prøve hendes evner.
Jeg har aldrig før kunne åbne mig op over for nogen som helst, men med Linora var det meget nemt og befriende, især når hun kan læse en som en åben bog. Jeg har fået så meget hjælp og selvforståelse, så jeg hviler mere i mig selv og kan reflektere på de redskaber som Linora giver. Jeg kan i dag se, at uden Linora, var jeg ikke dér, hvor jeg er nu.
Hun fortalte, at der var én, som ville mig. Det var der også, men jeg skulle selv komme dertil. Linora har virkelig hjulpet mig til et FANTASTISK liv med kærlighed, familie og venner.